I mange skoler anvendes navneskilte, i de sager nye personer skal introduceres…

Min hukommelse er klar vedr. min spritnye dag som udvekslingsstudent i Europa. Samtlige af de nye udvekslingsstuderende var akkurat landet, & alt var stadig uprøvet & ukendt. En af de efterfølgende hverdage skulle jeg begynde timer. Jeg mener, at dét er virkelig spændende, at mennesker evig og altid bruger navneskilte, så snart ukendte mennesker skal lanceres for hinanden. Åbenbart føler vi, at navneskilte er rigtig uovertrufne til de førnævnte øjemed! Så troner vi på rad og række og konstruerer navneskilte på samme facon, som man prøvede i børnehaveklassen. Det interessante er, at det langt væk fra er meget umuligt at aflæse det navn, som står på de navneskilte. Men den kendsgerning skræmmer os tilsyneladende ik’ fra at være af den holdning, at navneskilte er en rigtig brugbar chance, i specifikke situationer udelukkende, vil jeg mene! For til daglig spadserer mennesker jo eksempelvis ikke rundt omkring bærende på navneskilte på trøjen! Man må netop slutte, at dét i de fleste tilfælde anvendes i kontekster med rollinger. Vi syer navneskilte i rollingers undertøj, for at konsolidere, at børnenes tøj ikke bliver over alle bjerge, eller at en fremmed skønner, at det er i deres ejeskab. Og det er jo uden tvivl fantastisk raffineret.

På nuværende tidspunkt attrår jeg at vende opmærksomheden tilbage til mit eventyr, hvor vi fik færdiggjort de navneskilte. Alle eleverne stillede de føromtalte navneskilte fint op, sådan at vores lærer kunne læse de pæne navneskilte. Men som tidligere beskrevet er det besværligt på afstand at tyde navneskilte, så det endte jo netop trods dette med, at navneskiltene ik’ blev benyttet. I stedet ytrede de studerende bare sit fornavn, før man udtalte dén undervisningsrelevante tale. & stille og roligt endte de navneskilte ned fra bordene igen! Men jeg elsker nu navneskilte, for de navneskilte vil til evig tid påminde mig om mit ophold i udlandet…